Nyheder

FSR – danske revisorer får sæde i 2030-panelet

Faglig nyhedDet er med stor glæde, at vi kan annoncere, at FSR – danske revisorer har fået et sæde i 2030-panelet. 2030-panelet har til opgave at understøtte det Christiansborg-funderede, tværpolitiske 2030-netværks politiske arbejde gennem analysearbejde, sparring, videndeling og møder med netværket omkring FN's verdensmål.

CSR

Vi er glade for, at revisorerne kan bringe revisorbranchens erfaringer og analyser i spil i arbejdet med verdensmålene.

”Som offentlighedens tillidsrepræsentant spiller revisorer en stor rolle i dialogen med danske virksomheder og organisationer i forhold til vigtigheden af pålidelige data og transparens om fremdrift både inden for det finansielle område og inden for bæredygtighed”, udtaler administrerende direktør i FSR - danske revisorer Charlotte Jepsen, der vil være foreningens repræsentant.

Læs mere om 2030-panelet.

Abonnér på nyt fra FSR
Vælg nyhedstype