Nyheder

Augusts dilemma: Momskredit for lettere øvede

Faglig nyhedI de seneste mange år har det været muligt at bruge offentlige kasser uretmæssigt som finansieringskilder. I de rigtigt grimme sager er der tale om moms- og skattekarruseller, mens der som her i de lidt mindre grimme sager eksempelvis er tale om opbygning af gæld til det offentlige, der er en meget langmodig kreditor.

Skat

Hos en ny revisionsklient er du blevet opmærksom på, at indberetningen af moms systematisk er for lav. På den måde har selskabet i sit første regnskabsår opbygget en kredit på 1.200.000 kroner i løbet af de fire kvartaler: 

  1. kvartal   2. kvartal 3. kvartal  4.kvartal 
Manko, kr   0  200.000  600.000  700.000
 Momstilsvar, kr  540.000  860.000  970.000  1.050.000
 Indberettet, kr  340.000  460.000  870.000  550.000
 Slutmanko, kr        1.200.000

Du gør klienten opmærksom på nødvendigheden af at gennemføre en efterindberetning på 1.200.000 kroner.

Denne ikke-indberettede moms fremgår korrekt af det årsregnskab, som du netop nu, den 20. marts 2020, skal til at afgive revisionspåtegning om. Du har konstateret, at momsen nu er blevet efterangivet.

Du bedes vælge den af de nedenstående reaktioner, som du mest sandsynligt vil vælge.

Svarfrist: Udløbet.

Vi samler alle svar sammen og udarbejder statistik på, hvordan svarene fordeler sig i forhold til de fem muligheder. Alle svar indgår anonymt i statistikken. Torsdag den 22. august kommenterer chefkonsulent Lars Kiertzner resultatet.

Vær opmærksom på, at du skal afgive dit svar fra din computer, da vi har problemer med at modtage svar fra smartphones og tablets.

Abonnér på nyt fra FSR
Vælg nyhedstype