Nyheder

Indberetning af udbytte og udbytteskat i TastSelv-Erhverv (2014)

Faglig nyhedHvad er nyt om indberetning af udbyttemodtagere og hvordan minimeres risiko for dobbeltindberetning af udbytter.Emner, som er beskrevet i de gode råd, som FSR har modtaget til revisorerne fra SKAT.

Skat

SKAT har udarbejdet nedenstående til brug for FSRs medlemmer:

3 gode råd til indberetning af udbytte og udbytteskat.

1. Ved indberetning af udbytte, der er vedtaget efter 1. januar 2014, skal som hovedregel kun indberettes oplysninger om udbyttemodtagere.

Ved indberetning af udbytte, der er vedtaget efter 1. januar 2014, skal der ikke længere indberettes en udbytteangivelse, hvis oplysninger om udbyttemodtagere er indberettet i TastSelv Erhverv. Det skyldes at den udbytteskat, der er indberettet på de enkelte udbyttemodtagere danner grundlaget for registrering af den samlede udbytteskat, der skal betales. Det samlede udbytte og udbytteskat, der er indberettet, kan ses i ”Oversigt udbytteskat”, der findes i menuen i venstre side af skærmbilledet. I oversigten ses også betalingslinjen til Skattekontoen.

2. Visning af kvittering.

Hvis der bruges Google Chrome og Internet Explorer 10, kan der være problemer med at få vist kvitteringen for indberetning af udbyttemodtagere. Hvis I bruger Internet Explorer 8, kan kvitteringen for udbytteindberetning vises.

3. Brug af knappen ”tilbage” kan give dobbeltindberetning.

Når der er indtastet oplysninger om udbyttemodtager i indberetningsbilledet og trykket på ”godkend” fremkommer et kvitteringsbillede. Er der herefter behov for at indberette flere modtagere er det bedst at vælge knappen ”Flere modtagere”. Vælges knappen ”tilbage” kan man komme til at godkende den tidligere indberetning igen og dermed lave en dobbelt-indberetning.

Når indberetningen af udbyttemodtager er gennemført, så tjek eventuelt kvitteringen via ”Tidligere indberettet” i venstre menuen. Hvis der er mere end en kvittering vedrørende samme, kan den ene indberetning slettes igen inden kl. 16:00 samme dag.

Abonnér på nyt fra FSR
Vælg nyhedstype