Nyheder

Loginproblemer TastSelv Erhverv

Faglig nyhedSKAT oplyser, at de i øjeblikket har udfordringer, når man forsøger at logge på med en forkert TastSelvkode på TastSelvErhverv.

Skat

FSR har rettet henvendelse til SKAT, da nogle revisorer oplevede udfordringer med at logge ind på TastSelvErhverv og i den forbindelse fik dette skærmbillede:

SKAT oplyser, at der er det problem, at hvis man skriver TastSelvkoden forkert, når man logger på med denne kode, så får man desværre ingen fejlbesked. Det plejer man at få, men den er ”faldet af”.

SKAT beklager dette og har arbejdet hårdt på at få dette løst, inden der for alvor kom tryk på selvangivelserne. Det er desværre ikke lykkedes og nu vil de ikke risikere at genere dem, der taster rigtigt, med længere svartider eller i værste fald, udetid. Derfor kommer rettelsen desværre først i næste uge, efter fristerne er udløbet.

SKAT har ikke hørt om problemer med at logge på, når man taster rigtigt. 

Har man tastet koden forkert og fået ovenstående skærmbillede, skal man kontakte SKAT på 72 22 18 18 for at få koden låst op, hvorefter skulle man være klar igen.

Der er desværre lang ventetid på telefonerne hos SKAT, hvilket skyldes, at der er så meget pres på, at der ikke er flere ledige linjer ind i SKAT. Der er således ingen numre, som ikke er påvirket af den belastning. Man er derfor  desværre nødt til at prøve igen, hvis man får at vide, at man ikke kan komme igennem på telefonerne.

Der er tillige lagt en nyhed ud på skat.dk om udfordringen:

 

 

Abonnér på nyt fra FSR
Vælg nyhedstype