SR-Akademiet leder dig fra cand.merc.aud. frem til revisoreksamen


SR-Akademiet er en uddannelse, som træner og forbereder dig til revisoreksamen. Fra 2022 har uddannelsen fået et nyt design, hvor der er lagt vægt på at gøre uddannelsen mere fleksibel og moderne i sin læringstilgang. Det nye design gør, at deltageren kan sammensætte uddannelsen bedre efter eget temperament, karriere og privatliv. Der er opstart af uddannelsen to gange om året, og flere af fagene afholdes to gange om året. 

Uddannelsen træner i første omgang hovedsageligt deltagerne til den skriftlige eksamen. Når den skriftlige eksamen er bestået ændres fokus til mundtlig eksamen. Læs mere om revisoreksamens opbygning og pensum her.

På SR-Akademiet anvendes Læringsportalen som kommunikationsforum. Portalen indeholder alle oplysninger om den pågældende undervisning, materialer, tests, E-learning og tidligere prøveeksaminer. Link til Læringsportalen.