12. oktober 2019
Data er stærkere end ord
Finans, 12. oktober 2019
Anders Lau
Pressechef
Nedenstående er et resumé. Læs hele artiklen hos Finans.
CO2-udledning, energiforbrug og sygefravær kan være væsentlige parametre, når man som investor eller analytiker skal vurdere, om man selv eller andre bør lægge pengene i en virksomhed.
Derfor har Fondsbørsen Nasdaq, Finansforeningen og FSR - danske revisorer lanceret et nyt initiativ, der skal ensrette de såkaldte ESG-data på årsrapporten, så de er sammenlignelige på tværs af brancher og sektorer. Betegnelsen ESG står for Environmental, Social and Governance.
Initiativet består af 15 forskellige ESG-nøgletal, som initiativtagerne anbefaler at tage med i årsrapporten.
"Med vores anbefaling kan selskaberne nu på samme måde som med de økonomiske og finansielle hoved-og nøgletal arbejde med udgangspunkt i et grundlag, der skaber sammenligningsmuligheder mellem selskabers performance på de 15 ESG-data, der er med i anbefalingen," forklarer Birgitte Mogensen, formand for CSR-udvalget i FSR - danske revisorer.