13. november 2017

Nyheder og pressemeddelelser Nyheder

Investorfradrag vil hjælpe flere iværksættere til at vokse sig store

Mere end 30 nye vækstinitiativer skal styrke grundlaget for fremtidig vækst i Danmark. FSR – danske revisorer hilser regeringens nye erhvervs- og iværksætterpakke velkommen.


Billede af Anders Lau

Anders Lau Pressechef
nyn@sfe.qx 4193 9147


Billede af Camilla Hesselby

Camilla Hesselby Vicedirektør
pur@sfe.qx 2556 4196



Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om en erhvervs- og iværksætterpakke. Aftaleparterne afsætter sammenlagt 14,7 mia. kroner frem til 2025 til at styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætterkultur. Blandt de mere end 30 nye initiativer er blandt andet et investorfradrag for personer, der investerer i små og mellemstore virksomheder og en ambitiøs strategi for Danmarks digitale vækst. 

Charlotte Jepsen, administrerende direktør i FSR – danske revisorer glæder sig over, at det nu bliver lettere at skaffe risikovillig kapital til små og mellemstore unoterede virksomheder:

”Det er velkendt, at mange mindre virksomheder har problemer med at skaffe finansiering nok. Det nye investorfradrag gør det mere attraktivt at investere i de mindre iværksætterselskaber. Det er meget positivt og kan hjælpe flere iværksættere til at komme ind i et stabilt vækstforløb og vokse sig store”, siger Charlotte Jepsen.   

FSR: Revisorerne vil rådgive om muligheder ved ny teknologi
Også digitaliseringen har fået en central plads i den nye erhvervspakke. Regeringen lancerer således i starten af 2018 en ny strategi for Danmarks digitale vækst. Der afsættes 75 mio. kr. i 2018 og 125 mio. kroner hvert år frem til 2025 til at udmønte de forskellige initiativer i strategien:

Ifølge Charlotte Jepsen vil revisorerne påtage sig en aktiv rolle i digitaliseringen af danske erhvervsliv:

”Ny teknologi og digitalisering af data og transaktioner åbner nye forretningsmuligheder for danske virksomheder. Det forudsætter imidlertid, at virksomhederne er digitaliseringsparate. I revisorbranchen er vi opsat på at spille en afgørende rolle som rådgivere for dansk erhvervsliv og klæde virksomhederne på til at drage fordel af ny teknologi og undgå faldgruberne i cyberspace. Udgangspunktet er stærkt. Den danske revisorbranche er den mest digitaliserede i Norden”, siger Charlotte Jepsen.

Læs mere om den nye erhvervs- og iværksætterpakke.

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber