Nyheder

Young Enterprise er på udkig efter dommere til stort iværksætter-event

MedlemsnyhedHar du lyst til at møde 5000 af nutidens unge iværksættere, kreative elever, studerende og fremtidige ledere? Så vær med som dommer, når Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise slår dørene op for Danish Entrepreneurship Award 2012.

SMVUddannelse

D. 14. november samles 5000 unge innovatører til Danish Entrepreneurship Award 2012 i Fredericia for at vise deres iværksætter-evner frem og konkurrere mod hinanden i en landsdækkende konkurrence om at levere den bedste forretningsidé.
Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise søger netop nu dommere til at hjælpe med at finde konkurrencens bedste idé.

Der er brug for erfarne dommere med indblik i iværksætteri og dansk erhvervsliv til at bedømme og sparre med deltagerne i konkurrencen.

Der er brug for mange dommere
Hvis du har lyst til at rive en dag ud af kalenderen og hjælpe danske unge frem i livet, hører Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise gerne fra dig.
Hvervet som dommer sker på frivillig basis, og du er velkommen til at anbefale kollegaer eller andre i dit netværk. Du kan se en video fra sidste års arrangement og tilmelde dig her.
Spørgsmål kan stilles til projektleder Rikke Kristensen Dunne på telefon 20 61 20 71 eller på mail.

Læs mere og se programmet for arrangementet eller tilmeld dig som dommer.

Om Fonden for Entreprenørskab – Young Enterprise
Målsætningen for Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise er at sikre, at flere elever og studerende på alle uddannelsesniveauer introduceres for og deltager i entreprenørskabsundervisning, herunder at entreprenørskab bliver en integreret del af vores uddannelsessystem.

Læs mere på Fondens hjemmeside.

Abonnér på nyt fra FSR
Vælg nyhedstype