Nyheder

Faglig hotline

Digital SignaturLæs om aktuelle spørgsmål og svar fra FSR - danske revisorers faglige hotline.

FSR - danske revisorer

Omregistrering af IVS uden revisorerklæring

Efter de nye regler kan ledelsen beslutte at omregistrere et IVS til et ApS, uden at revisor skal afgive erklæring om, at kapitalen er til stede. Hvilke betingelser skal opfyldes i stedet, så man sikrer, at selskaberne opfylder lovens kapitalkrav?

Hvis ledelsen vælger at omregistrere et IVS til et ApS uden en erklæring fra revisor om, at kapitalen er til stede, skal kapitalens tilstedeværelse dokumenteres således: 

  • Selskabets seneste årsregnskab skal indeholde en erklæring om revision eller udvidet gennemgang. Konklusionen skal være uden modifikationer.
  • Det skal fremgå af årsregnskabet, at selskabet samlet har mindst 40.000 kroner i selskabskapital og reserver, der kan overføres til selskabskapital.

  • Beslutningen om omregistrering skal træffes senest fem måneder fra balancedagen.

  • Selskabets ledelse skal erklære sig om, at kapitalen på minimum 40.000 kroner er til stede på beslutningstidspunktet. Ledelsens erklæring skal offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

Kan selskabet ikke opfylde disse betingelser, kan omregistreringen som hidtil foretages på baggrund af en aktuel revisorerklæring om, at kapitalen er til stede.


Erklæring på likvidationsregnskab

Jeg skal udarbejde et likvidationsregnskab for et selskab, som plejer at få årsregnskabet revideret. Selskabet er under grænserne for revisionspligt, men har ikke fravalgt revision. Kan likvidationsregnskabet forsynes med en  assistanceerklæring i stedet for  en revisionspåtegning?

Der er kun krav om en revisionspåtegning på et likvidationsregnskab, hvis selskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning, jævnfør selskabslovens § 224, stk. 2. Er selskabet under størrelsesgrænserne for revisionspligt, er der ikke revisionspligt i selskabslovens forstand. Der er derfor ikke noget til hinder for at afgive en assistanceerklæring om likvidationsregnskabet, medmindre andre forhold taler imod. 

Det kan naturligvis også aftales med likvidator, at der skal foretages revision af likvidationsregnskabet, hvis likvidator ønsker dette.


Regnskabsmæssig begrebsramme i assistanceerklæring

Kan revisor afgive erklæring  om assistance med opstilling af et årsregnskab for en hjælpeorganisation, hvis den anvendte regnskabspraksis ikke fremgår af årsregnskabet?

Det kommer an på, om den anvendte begrebsramme eksplicit kræver, at årsregnskabet indeholder en beskrivelse af den anvendte regnskabspraksis, eller det er nødvendigt af hensyn til det retvisende billede. Årsregnskabsloven er et eksempel på en begrebsramme, hvor en beskrivelse af anvendt regnskabspraksis er påkrævet. Anvendes de særlige regler for mikroselskaber, kan beskrivelsen af anvendt regnskabspraksis dog undlades, fordi der er konkrete bestemmelser herom i lovgivningen. Det er således afgørende, hvilke konkrete krav der stilles i den konkrete regnskabsmæssige begrebsramme.

Det er et krav, at årsregnskabet henviser til begrebsrammen. Hvis regnskabet hverken beskriver eller henviser til den regnskabsmæssige begrebsramme, skal revisor ”foreslå passende ændringer”. Hvis ledelsen ikke indarbejder disse, skal revisor fratræde opgaven. Se ISRS 4410, afsnit 34-35.

Ved begrebsrammer med særligt formål skal erklæringen omtale regnskabets formål, og at regnskabet kan være uegnet til andre formål. Se ISRS 4410, afsnit 40j. 


Væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift

Jeg har hørt, at revisor altid skal medtage afsnittet om ”væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift” i sin revisionspåtegning, hvis der er negativ egenkapital og negativt resultat. Kan det passe?  

Nej, det er ikke så enkelt. Revisor skal i revisionspåtegningen give oplysninger om usikkerhed om fortsat drift, når der er væsentlige usikkerheder, der kan rejse betydelig tvivl om virksom- hedens evne til at fortsætte driften 12 måneder fra balancedagen.

Negativ egenkapital og negativt resultat kan naturligvis indikere usikkerhed om, hvorvidt selskabet har, eller løbende kan tilvejebringe, tilstrækkelig likviditet til at fortsætte driften 12  måneder fra balancedagen. Men der kan også være situationer, hvor det ikke er tilfældet, eksempelvis hvis der er tale om et selskab med store likvide beholdninger, eller hvor der er bindende tilsagn om tilførsel af midler fra eksempelvis moderselskab, bank eller investorer. 

Likviditetsgraden (forholdet mellem kortfristet gæld og omsætningsaktiver) på balancedagen og likviditetsbudgetter for perioden efter balancedagen vil ofte kunne indikere, om der kan være likviditetsmæssige  udfordringer, som giver væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift.

Abonnér på nyt fra FSR
Vælg nyhedstype