Nyheder

Tillid kan man ikke tale sig til

Digital SignaturDanmarks nye regering vil genskabe tilliden til samfundet. Det er der grund til at hæfte sig ved, forklarer Peter Gath, bestyrelsesformand i FSR – danske revisorer i dette interview. For tillid og gennemsigtighed er kernen i de ydelser, som revisorerne leverer. Men tillid er ikke noget, revisorbranchen kan snakke sig til – tillid skal man gøre sig fortjent til gennem handlinger.

FSR - danske revisorer

Hvorfor skal revisorerne deltage i debatten om tillid?
– Før sommer fik Danmark en ny regering. Støttepartiernes opbakning til regeringen er nedskrevet i et såkaldt forståelsespapir, som udstikker linjen for de næste fire år. En central del af dette princippapir handler om behovet for at genskabe tilliden i vores samfund. Det er der god grund til at hæfte sig ved. For tillid og gennemsigtighed er kernen i de ydelser, som revisorerne leverer. Det gælder ikke mindst i forhold til at modvirke regnskabsmanipulation og skattesnyd, men også i forhold til at sikre, at de oplysninger, som virksomhederne giver videre til deres investorer, kreditorer og leverandører, er pålidelige. Revisorbranchen er klar til at drøfte, hvordan vi kan påtage os et større ansvar for at rette op på tilliden til dansk erhvervsliv. For os handler det ikke blot om forretning eller om at genindføre revisionspligten. I stedet handler det om, hvordan vi kan bringe vores indsigt og erfaring i spil og være med til at skabe en god iværksætterkultur og sunde virksomheder, der skaber vækst og er til gavn for samfundet.

…. og revisorernes rolle?
- Hvis jeg skal være lidt højtidelig – det kan man godt tillade sig op til et årsmøde – så kan man sige, at pålidelig og uafhængig revision hører med til et retssamfund på lige fod med uafhængige domstole, en ubestikkelig administration og gennemsigtighed i det politiske system. Sikkerhed for, at vi kan stole på oplysninger fra myndigheder og virksomheder, er en af grundpillerne i et retssamfund. Det er kernen i vores omgang med hinanden. Derfor har det en stor samfundsmæssig betydning, dét revisorerne laver til daglig. Det er ikke uden betydning, hvilke regler og standarder vi reviderer efter. Og det er ikke uden betydning, at revisorer over for omverdenen står på mål for, at virksomhedernes regnskaber er retvisende. Det er vigtigt, at vi kan stole på de oplysninger, vi får stillet til rådighed om vores virksomheder. Som særlig betroet branche skal vi leve med en høj etik, stærk faglighed og hele tiden være åbne over for at tilpasse vores arbejde, så vi fortsat kan leve op til samfundets og erhvervslivets berettigede høje krav og forventninger.

Er revisorbranchen parat til at påtage sig det større ansvar i at genoprette tilliden?
– At være offentlighedens tillidsrepræsentant forpligter og hviler på samfundets tillid – sådan har det altid været. Den tillid er ikke noget, vi kan snakke os til – det kræver, at vi lader vores handlinger tale for os. Gennem tiden har vi desværre været vidne til sager, hvor revisorer ikke har levet op til den høje kvalitet, som vi vil kendes på, og som samfundet med rette kan forvente af os. Og selv om sådanne sager har været få, så har hver og en af dem været skadelig for branchens omdømme. Derfor tager vi den slags alvorligt og handler aktivt med blandt andet krav om, at det skal offentliggøres, når revisorer og revisionsvirksomheder får alvorlige bøder i Revisornævnet – drastisk vil nogen måske mene, men transparens også om uheldige sager er nødvendig, hvis man vil værne om tilliden. Der har også været situationer, som vi som branche nok kunne have håndteret bedre eller reageret hurtigere på. Tag eksempelvis finanskrisen, hvor vi var for langsomme til at tage bestik af politikernes og andre regnskabsbrugeres kritik af branchen og komme med modsvar og initiativer, som kunne styrke kvalitet og uafhængighed. Vi kan naturligvis ikke ændre på fortiden, men vi kan tage ved lære og på den måde ændre tingene i dag. Sagt med lidt andre ord vil vi bestræbe os på være en del af løsningen – og ikke blive set som en del af problemet.

Hvorfor mener du, at vi er havnet i en tillidskrise herhjemme?
– Den danske samfundsmodel er historisk kendetegnet ved, at vi har tillid til hinanden – eksempelvis tillid til, at virksomhederne betaler den skat, de skal, og at de, som bryder loven, sanktioneres eller straffes. Den tillid er bygget op gennem generationer, den har rundet os og er kittet, som holder sammen på det hele. Derfor er de seneste års sager om eksempelvis systematisk moms- og skattesvindel i danske virksomheder, Britta-sagen i Socialstyrelsen og misbrug af danske banker til hvidvask af penge usundt for vores tillidssamfund. Men den voksende mistillid er ikke kun et dansk fænomen. Over hele verden er der historier, som springer i øjnene. Fælles er en utilfredshed med det etablerede og tvivlen om, hvorvidt politikerne evner – eller vil evne –at løse de problemer, som optager store del af befolkningen.

FSR har tidligere slået til lyd for mere kontrol med virksomhederne og i den forbindelse opfordret til, at politikerne giver det danske selskabssystem et eftersyn? Hvorfor sætte ind der?
– I Danmark har vi grundlæggende et godt selskabssystem, hvor man på forskellig vis kan starte virksomhed op uden at sætte hus og hjem og styr. Det er et sundt princip, som skaber grobund for innovation og vækst. Men vi må samtidig forholde os kritiske og sikre de nødvendige balancer. De såkaldte IVS’er efterlod staten med en stor regning i form af konkurser og tvangsopløsninger. Samtidig så vi en rækker eksempler på systematisk snyd. Det er ikke god iværksætterkultur og muligheden for at blive direktør i eget selskab for én krone blev derfor fra politisk hold også stoppet igen. Men det betyder ikke, at vi i dag nødvendigvis har fundet den rette selskabsstruktur. Verden udvikler sig, og vi er tilhængere af at give hele systemet et eftersyn, så vi netop sikrer en fornuftig balance mellem, at det er nemt at starte og drive virksomhed og kontrol med, at tingene foregår efter bogen. Med andre ord et effektivt selskabssystem, som bygger på en række sunde principper om ordentlighed og rimelighed, og som ikke skaber unfair konkurrencefordele for de, som snyder.

Tidligere gjorde du det klart, at revisorbranchen er klar til at tage et større ansvar, hvis politikerne ønsker det. Hvordan ser du revisorerne konkret skabe mere tillid i samfundet?
– Vi har i bestyrelsen vedtaget en række forslag, som hver især skal bidrage til at øge tilliden til revisorbranchen, så revisorerne bedre kan bidrage til at øge tilliden til erhvervslivet og samfundet. Det har været et pejlemærke for os, at forslagene tilsammen kommer hele vejen rundt. For netop etik, uafhængighed og integritet er det, der adskiller os fra andre professioner, og det der er med til at skabe høj tillid til branchen, desuagtet hvilken ydelse der leveres. Det betyder blandt andet, at vi investerer mange kræfter i at modernisere revisoruddannelsen, så revisorerne også fremover kan matche kundernes og samfundets behov og forventninger og dermed leve op til rollen som offentlighedens tillidsrepræsentant. Her og nu betyder det, at vi foreslår en ny revisoreksamen, som har et større fokus på etik og revisors kernekompetencer. Vi foreslår også et nyt og skærpet etisk kodeks for alle, som rådgiver virksomheder om skat. Formålet er at få en fælles spillebane for alle skatterådgivere, så vi får ensartede minimumskrav til kvalitet og undgår smuthuller, som kan friste tvivlsomme kunder til at søge mod bestemte rådgivere. Et level-playing-field, som det hedder på engelsk.

Abonnér på nyt fra FSR
Vælg nyhedstype