Farvel til årsregnskabet som vi kender det?

Af Toke Kruse, serieiværksætter
&
Charlotte Jepsen, adm. direktør FSR – danske revisorer

Toke Kruse har kaldt årsregnskabet gammeldags, forældet og ubrugeligt.
Charlotte Jepsen kalder årsregnskabet et holdepunkt og en milepæl, som skaber gennemsigtighed og mulighed for at sammenligne data på tværs af virksomheder.
Vi er dog enige om, at årsregnskabet i en digital verden skal udvikle sig, hvis det skal bevare sin værdi.

Det er vigtigt med transparens – både for virksomheden selv og for samhandelspartnerne. Årsregnskabet er med til at skabe denne transparens – og data omkring virksomhedernes økonomiske situation bliver ikke mindre vigtig i en digitaliseret verden, hvor data får stadig større betydning.

I virksomhederne bruger man data hver dag - ikke kun på årsbasis.
Tokes pointe er, at årsrapporten er historiske data og ikke retvisende, for hvordan driften er her og nu. Her skal du bruge livedata. Du skal vise, hvordan det ser ud i dag, ikke hvordan det så ud for seks måneder siden eller endnu længere tilbage. Og du får ikke livedata uden software og digitalisering.

I Danmark er selskabssystemet således indrettet, at en del af ’byttehandlen’ for, at ejerne af et selskab kan begrænse deres personlige hæftelse er, at de skal udarbejde årsregnskaber, der overfor omverdenen giver et retvisende billede af virksomhedernes økonomiske situation.

For Charlotte er ordet ’retvisende’ et centralt element i årsrapporten. En virksomheds situation ændrer sig hele tiden. Dermed ændrer data sig også hele tiden. Derfor er man nødt til at have en central milepæl, der udgør et holdepunkt andre data kan sammenlignes op mod. Årsregnskabet udgør sådan et holdepunkt.

Det er Toke Kruse ikke uenig i, men at belaste mindre virksomheder med noget, som skal bruges til statistikker og generelle forespørgsler. Hvis banken fx skal have et realistisk, retvisende billede af en virksomhed før de kan låne, er de jo interesseret i at vide, hvor virksomheden er her og nu, ikke sidste år.

Kravet om ét årligt holdepunkt betyder ikke, at vi ikke skal bruge muligheden for løbende at blive klogere. I en automatiseret og digitaliseret verden, hvor data opstilles automatisk, er opgaven at hjælpe virksomhederne med at få mest mulig værdi og viden ud af deres data, så virksomhederne kan udvikle deres forretning.

Det handler med andre ord om at bevare et solidt fundament i kendte og troværdige data, og så handler det om at flytte sit mindset – både for revisor og virksomheder.
Det handler om at se muligheder. Muligheder for at automatisere manuelle opgaver, muligheder for at bruge data til at udvikle sin egen forretning og kundernes. Muligheder for at sikre kvaliteten i data, så vi sikrer korrekte beslutninger.

Netop den digitale udvikling og transformation af virksomhedernes økonomifunktion sætter vi i fællesskab fokus på i ved to fælles konferencer den 4. og 5. februar under navnet ’Fremtidens Regnskab’ i København og Aarhus. De hurtige kan fortsat nå at sikre sig en af de 50 ledige pladser. Når de er væk, kan vi melde alt udsolgt på samtlige 1.000 pladser på tværs af de to konferencer.

Virksomhederne brug af data udvikler sig voldsomt i disse år – og årsrapporten som præsentation af data, skal følge denne udvikling.

Vi er ikke nødvendigvis enige. Alligevel er vi ikke uenige.
I en digital verden, er beslutninger baseret på sidste års data ikke optimalt. Vi skal se på forskellige typer live- eller tæt-på-live-data, hvor vi må erkende, at digitaliseringen åbner op for nye muligheder, som vi skal se ind i.
Det er dog centralt, at det er data, som vi kan stole på og i den forbindelse vil årsrapporten og revisorer også have deres relevans i fremtiden – men indhold, arbejdsopgaver og værktøjer skal ændre sig i takt med udviklingen.
____________

Læs mere om Fremtidens Regnskab den 4. og 5. februar i København og Aarhus – og book en af de 50 ledige pladser her:

• www.fremtidensregnskab.dk