09. juli 2021

Skat Skat - Høringssvar

Høringssvar til styresignal om investeringsinstitutter og betingelsen om risikospredning ved investering i fast ejendom

FSR – danske revisorer har den 7. juli 2021 fremsendt følgende bemærkninger til høringssvaret om styresignal – investeringsinstitutter og betingelsen om risikospredning ved investering i fast ejendom.


Billede af Maria Eun Elkjær

Maria Eun Elkjær Fagchef for skattepolitik
zry@sfe.qx 6115 0486



Vi er enige i, at der er et behov for at uddybe, hvornår investeringsinstitutter opfylder betingelserne om risikospredning ved investering i fast ejendom, herunder bemærkningerne om dette kriterie, som fremgår af SKM2019.548.SKTST:

Vi opfordrer Skattestyrelsen til at revurdere præciseringen, da den efter vores opfattelse er mere indskrænkende, end der er belæg for i regler og praksis. Vi henviser i den forbindelse til det høringssvar og den efterfølgende korrespondance, som vi havde med Skattestyrelsen i 2019 omkring udkast til styresignal SKM2019.548.SKTST.

Konsekvenser for Alternative Investeringsfonde

Der er efter vores opfattelse ingen tvivl om, at en Alternativ Investeringsfond helt generelt, set fra en investors synspunkt, tilbyder en risikospredning, som svarer til investeringsforeninger, der hører under UCITS-direktivet. I en Alternativ Investeringsfond kan risikoprofilen være anderledes (og højere) end risikoprofilen i en UCITS-investeringsforening. Det ændrer dog ikke ved, at den tilbyder risikospredning til investor.

Momsloven § 13

Vi hæfter os også ved Skattestyrelsens bemærkning om, at ”princippet om risikospredning fordrer således, at der investeres i en bredere portefølje af investeringsaktiver fx i aktier i flere forskellige selskaber eller i forskellige typer af værdipapirer.”

Denne bemærkning risikerer at fjerne muligheden for momsfritagelse for mange Alternative Investeringsfonde, hvilket efter vores opfattelse vil være i strid med momsens neutralitet. 

Investeringer i andre aktiver end fast ejendom

Foruden ovenstående opfordrer vi Skattestyrelsen til at udvide sin præcisering af praksis, så der kan opnås en større retssikkerhed for de Alternative Investeringsfonde, der investerer i andre aktiver end fast ejendom. Det står klart, at Skattestyrelsen allerede har gjort sig overvejelser om referencen i SKM2019.548.SKTST til UCITS-direktivet, og indholdet af det nuværende udkast kan give usikkerhed i andre former for Alternative Investeringsfonde end ejendomsfonde.

Vi finder generelt, at der er behov for, at Skattestyrelsen uddyber sin opfattelse af risikospredning og uddyber henvisningen til UCITS-direktivets placeringsregler.

Hvilken betydning har henvisningen eksempelvis, hvis der investeres i vin, i fordringer, i kunst, i skibe, i vindmøller m.v.?

Vi er helt overordnet bekymret for Skattestyrelsens henvisning til placeringsreglerne efter UCITS-direktivet. Generelt kan det give udfordringer at sammenligne to former for

investeringsfonde, som på dette område ikke kan sammenlignes, fordi de ikke er underlagt samme regler. UCITS-investeringsfonde og Alternative Investeringsfonde må på punktet om risikospredning vurderes ud fra hver deres kriterier og forudsætninger.

Læs hele FSR – danske revisorers høringssvar.

Gratis medlem?

Medlemsfordele

Faglige nyheder
Rabat på kurser
Arrangementer og events
Person med krydsede arme

Er du ansat i en medlemsvirksomhed, kan du blive gratis interessemedlem

Læs mere om vores medlemskaber