Udfasning af hjælpepakker kan ikke stå alene

Et flertal af Folketingets partier har indgået aftale om en sommer- og erhvervspakke på over 1½ milliarder kroner. Pakken indeholder en økonomisk indsprøjtning til en række af de særligt hårdt ramte erhverv inden for oplevelsesøkonomien, turismehvervet og kulturområdet. Samtidig udfases de generelle hjælpepakker og erstattes af ordninger, der er målrettet de særligt udsatte erhverv.

Pakken er en naturlig konsekvens af den gradvise genåbning af det danske samfund, hvor aktivitetsniveauet mange steder nærmer sig det normale, og den følger i sit indhold anbefalingerne fra regeringens økonomiske ekspertpanel.

I FSR – danske revisorer har vi netop gennemført en survey blandt vores medlemmer, hvor vi blandt andet har spurgt til behovet for, at kompensationsordningerne fortsætter. Konklusionen er klar. Halvdelen af revisorerne vurderer, at der fortsat er behov for økonomisk bistand til virksomhederne, når de eksisterende hjælpepakker ophører.

Der er delvist tale om branchespecifikke behov, hvor især oplevelsesøkonomien, turismehvervet samt hotel- og restauranter fremhæves som brancher, der fortsat er ramt af restriktioner og coronakrisens efterdønninger, og som derfor har behov for økonomisk støtte. Det stemmer fint overens med prioriteringen af midlerne i Folketingets sommer- og erhvervspakke. Spørgsmålet er imidlertid, om den økonomiske bistand er tilstrækkelig til at kunne kompensere for effekten på omsætningen i de berørte erhverv af rejse- og andre restriktioner.

Revisorerne peger især på behovet for lån og likviditet, når de bliver bedt om at angive, hvad der er behov for af økonomisk bistand. Det er i høj grad et spejl af virksomhedernes nuværende efterspørgsel efter økonomisk støtte, hvor adgangen til at straksafskrive visse driftsmidler sammen med momslån og låneordningen for A-skat og AM-bidrag er de mest anvendte ordninger blandt revisorernes kunder.

Det giver en indikation af, i hvilken retning politikeren skal se, når de skal beslutte, hvad der skal sættes i stedet for de generelle hjælpepakker. Men det indikerer også, at der er et potentielt likviditetsproblem og dermed en risiko for, at vi ser ind i en konkursbølge, når hjælpepakkerene ophører – også selvom økonomien generelt er tilbage på sporet med forventede pæne vækstrater.

I den situation skal politikerne naturligvis definere en smertegrænse for, hvor mange konkurser og hvor stort et jobtab økonomien kan absorbere. Men det er en hårfin balance mellem på den ene side at holde hånden under virksomheder, hvor forretningsgrundlaget reelt er forsvundet, og på den anden side at lade markedskræfterne skubbe på den nødvendige omstilling til nye markeder og produkter.

Den absolut gode nyhed i vores survey er, at revisorerne ser en svagt faldende tendens til omgåelse, misbrug og svindel med hjælpepakkerne. Mediernes og myndighedernes fokus på svindel har sammen med omfattende kontrol og skærpede straffe givet vis en betydning.